Lav insulin diæt

Stress

Der forbruges overdrevne mængder glukose (sukkerstoffer af alle arter), når kroppen udsættes for stress. Dette øger produktionen af insulin, idet kroppen smelter fedt om til sukker, som går direkte i blodet, for at have hurtig energi til at kæmpe eller flygte, men da der hverken opstår fysisk kamp eller flugt, skal sukkeret tilbage. Insulin hjælper sukkerstoffer igennem blodet og videre til leveren og musklerne, hvor det udelukkende deponeres til fedt. Insulin er kun et fedtdepoterende hormon, det gør intet andet end at deponere fedt. Derfor øges insulinforbruget ved stress, hvilket i sidste ende får blodsukkeret til at falde (hypoglykæmi) og blodsukkerfald kalder på sukker, dvs. skaber sukkertrang.

​

Insulin skaber inflammation

Insulin fremmer alle former for inflammation. Inflammation medfører forklakninger. Inden forklakninger, er der således først inflammation. Højt niveau af insulin fører med tiden til insulinresistens, dvs. at næring ikke kan komme ind i cellerne, fordi insulinet, der skulle hjælpe det ind, skaber inflammation, der forhindrer celler i at åbne insulinporten, som er døren ind i alle celler. Inflammation skader således cellemembraner, så de ikke kan åbne for næring. Cellerne forbrænder derfor sine egne næringsstoffer, for at få energi. Det tager alle celler skade af.

 

Sukker-protein-forbindelser i cellemembranerne svækkes. Dette skaber ikke alene celleskader på cellers egne membraner, men danner giftstoffer som ammoniak, hvilket fører til yderligere celleforfald. Cellemembranerne bliver porøse i processen. Cellerne, og deres stabilitet beskadiges. 

​

Tre slags sukker

Der findes tre slags sukker. Monosakkarider (mono-celler er enkelte celler), disakkartider (to celler der er knyttet sammen), polysakkarider (poly betyder mange, dvs mange monosakkarider, der er knyttet sammen). Monosakkarider er i frugt som frugtose og alle grønsager undtagen majs, kartofler og pastinakker. Disakkarider er almindeligt hvidt sukker og laktose (mælkesukker), men polysakkarider er sukkerstoffer der fungerer som stivelse dvs. kartofler, majs, pastinakker, roer, ris og korn.

​

"Den slemme dreng" - det hurtige sukker og hans makker!

Det hurtige sukker er 1. Frugtsukker (i bananer, appelsiner, æbler, vindruer, rosiner, dadler osv.) og 2. cornsirup (majssirup), der forefindes i al fabriksfremstillet mad, som er 73% af mad fra supermarkeder, herunder det økologiske. Dette hurtige sukker fra frugt og majs løber så hutigt igennem blodet, at vi skal bevæge os eller løbe, for at brænde det af de ca 90 minutter, det er om at komme igennem blodet. Hvis ikke vi gør det, kommer "den anden slemme dreng", som er insulinet og henter hhv. frugtosen eller majssiruppen og deponerer den som fedt. Det er ikke det store problem i nogle år, men efter årtier skabes infklammtion, som er starten på alle livsstilssygdomme som demens, Alzheimers, Diabetes, Parkinsonisme, cancer, depression og smerter.

​

Glykoplanen

The Low-insulin-Diet 

Det er ikke tilladt at nævne navnet på den læge, som har grundlagt Glykoplanen, men mon ikke Google kan hjælpe her.

​

Hyperinsulinemia (for høj produktion af insulin) og hyperglycemia (for højt indhold af sukker i blodet) kommer af såkaldt insulinresistens. Det betyder, at kulhydrater og sukkerstoffer (karbohydrater og kulhydrater er det samme) ikke bliver udnyttet, fordi insulinreceptorerne mister følsomheden overfor insulin. Dette skaber dårlig kolesterol og høje triglyceridniveauer, belaster leveren ved først at skabe forhøjede levertal, senere fedtlever, urinsyre (podagra) og forhøjet blodtryk. Ved forhøjet blodtryk er det ikke bare salt man skal undgå, men sukker, især hurtigt sukker.

​

For megen insulin, dårlig fordøjet glukose og frie fedtsyrer i kroppen fører til generel inflammation eller betændelse. Disse infektioner forbliver gemt i lang tid og er vanskelige at detektere i blodet. De skader hjerne, nerver, blodkar, hjerte, nyrer, øjne, ben og muskler. De skaber metaboliske lidelser, som først og fremmest er muskelsmerter, muskelsvækkelser, ledproblemer og muligvis senere fibromyalgi.

​

Dette «metaboliske syndrom» leder ofte til type II diabetes mellitus og overvægt (fedme). Via andre veje kan det over tid trigge hjerteanfald og slagtilfælde, demens eller Multipel Sklerose (MS). Andre følgelidelser er polycystisk ovarie syndrom (PCOS) og Parkinsons syge.

​

​For effektivt at forbedre disse tilstande, lægges speciel vægt på naturlig ernæring og diæt. Som i alle oprindelige og naturlige kulturer gennem tiderne betyder det, at de hutige kulhydrater skal reduceres eller væk alt efter vægt, forbrænding og tarmflora (probiotiske bakterier dannes af fibre fra grønsgare og spiser sukker fra frugt. Hvis frugt medfører luft i maven, er de probiotiske bakterier ikke i balance og det anbefales at spise grønsager med fibre og undgå at fjerne fibrene i smoothies. Dernæst reduceres eller fjernes sukker, hvidt mel, pizza, pasta, brød, sodavand og frugt med for højt glukoseniveau til intet eller et minimum. Spisevaner kendetegnet ved hyppig indtagelse af ovennævnte, kan ganske ofte føre til mineral- og vitaminmangel.

​

På nedenstående oversigt over Glykoplanen – ses hvilke fødevarer, der kan spises uden problemer og hvilke der skal rationeres. Jo flere plusser des bedre, jo flere minusser des værre.

​

Som et orkester interagerer forskellige mineraler og vitaminer. Magnesium, zink, chrom og jern indgår i over 300 essentielle fordøjelsesprocesser – i muskler, nervesystem, hjerne, immunsystem for alle organer og for energiomsætningen i kroppen. Vitamin C og E fungerer som et antioxidant-forsvarssystem. De fungerer sammen med B-vitaminer i energiomsætningen, som regenereringsproces og for at garantere syntesen af hormoner og neurotransmittere. Vitamin D og B vitaminer er også essentielle for knogle og muskeldannelse. Tilsammen garanterer de cellefornyelse og regenerering af al væv. Interaktion med balancerede mineraler sikrer økonomi og effektivitet i alle kropslige processer. Sunde fedtsyrer, specielle sukkerstoffer (insulinuafhængige) og sunde balancerede aminosyrer og proteinomsætning danner tilsammen en god metabolisme.

​

Vejledning​ i Glykoplanen

Frem til kl. 14.00 spises op til 180 g. bær (hindbær, blåbær, brombær, solbær, ribs, tyttebær, tranebær, aronia) og op til 100 g frugt med lavt fruktoseindhold (abrikos, ananas, grapefrugt, honningmelon, kokosnød, lime, tangerine, fersken, papaya, rabarber, citron).

Bananer kan ikke spises.

Fløde og smør indtages i små mængder de første fire uger.

Kiwi og hasselnødder promoverer allergier og indtages kun i moderate mængder afhængig af allergirisiko.

Kokosvand 1 glas daglig er godt.

Generelt frarådes glutamat (msg)-holdig mad, f.eks. færdige supper, grønsager, chips.

Grøntsagsbouillon uden tilsætningsstoffer kan anvendes.

Ved mave og tarm-associerede symptomer spises kun kogt mad af tomater, paprika, linser, bønner og kikærter de første 8 uger.

Følgende fødevarer forårsager leaky gut: Soyabønner, rå tomater, for lidt kogte linser (mindre end 4 timer), for lidt kogte (mindre end 4 timer) kikærter og  for lidt kogte kartofler.

 

Gluten

Intolerance overfor det cereale bindemiddel gluten er næsten 100 gange hyppigere forekommende end man hidtil har troet. Kun i ekstreme tilfælde er gluten-intolerance (i form av primær cøliaki) diagnosticeret med diarre og svigtende helbred på grund af tidlig indtagelse af for eksempel glutenholdig grød i løbet af det første leveår. Symptomspektret i barndommen inkluderer smerter i knogler, forsinket pubertet, udeblivelse af menstruation, hovedpine, søvnløshed og allergier. Som voksen kan primær, sekundær og tertiær gluten- intolerance lede til ufrugtbarhed, hormonale forstyrrelser, mere basale forstyrrelser som igen kan lede til autoimmune sygdomme, smertetilstande, sekundær histaminintolerance, sekundær laktoseintolerance, andre fødevareintolerancer og allergier.

​

Ved multipel sklerose (MS), reumatisme, Hashimoto’s thyroiditis, Crohns sygdom, colitis ulcerosa, lupus erythematosus, polyartrit, polymyositis, astma og hudlidelser, er det værd at se på en grundlæggende ændring af kosten.

 

Alle former for gluten-intolerance forstyrrer tarmene og deres mikrobiotiske flora væsentligt. Samtidig med tab af vigtige sunde tarmbakteriestammer som bifidus, laktobasilicus, indtager patologiske stammer bakterieres plads og øger i mengde. Typisk patologisk tegn er øget vækst av bakterien E. Coli.​ Gluten angriber også villi i tyndtarmen (fingerformede strukturer i tarmslimhinden). Dette medfører at de sukkernedbrydende enzymer i «trævlerne» på overfladen af mikrovillierne skades. Sekundær laktose og fruktose-intolerance kan blive resultatet. Videre kan de histamin nedbrydende enzymer (DAO) blive svækket og dermed resultere i tilegnet histaminintolerance. Den mest alvorlige skade er imidlertid i “dybden” af tarmslimhinden. Her udvikles en såkaldt “lækkende tarm” (leaky gut syndrome). Tab af værdifulde næringsstoffer og vitaminer, ufordøjede sukkerstoffer og toksiner skader systemet og går i blodet. Dette fører til inflammation og immunreaktioner i organismen. Antistof familier formes og kan, afhængig af familie og fordøjelses svagheder, angribe tarmen (Crohns sygdom, colitis ulcerosa), skjoldbruskkirtlen (Hashimoto’s thyroiditis), ”isolere” nerveceller (multiple sklerose), ledkapsler (reumatisk artrit), organer (systemic lupus erythematosus) og huden i form af eksem.

​

Det fører sjældent til noget bare at undgå indtagelse af “ballademageren” gluten. Når tarmen først lækker, kan mælkeprodukter, soya, tomater, bønner og kartofler forværre tilstanden. Videre kan der opstå flere andre mave/tarmrelaterede problemer. Intolerancer marcherer normalt sammen i dette “begravelsesorkester”!

For at modvirke dette, kan anvendes en god plan – Glykoplanen!​

Fra kl 18.00 – 8:00 fastes.

​